CHATEAU LESCALLE BORDEAUX SUPÉ- RIEUR 2017 13,5% 75CL.

  • Druesammensætning:
    10% Cabernet Franc
    20% Cabernet Sauvignon
    65% Merlot
    5% Petit Verdot
    Producent: Chateau Lescalle
    Distriktet: Bordeaux
    Druesammensætningen for Château Lescalle er normalt 65% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot, men kan variere en smule efter årgang. Gæringen foregår på temperaturregulerede ståltanke i 2 til 3 uger med daglige omrøringer. Modningen af vinen varer i ca. 12 måneder og foregår med 70% på ståltanke og 30% på egetræsfade, hvoraf de 20-40% er nye, alt efter årgang. De andre fade er 1 til 2 år gamle og er blevet brugt til de 2 Haut-Médoc Cru Bourgeois-slotte Château Maucamps og Château Dasvin-Bel-Air, som er umiddelbare naboer, og som ejes af samme familie som Lescalle.

    Vinen fra Château Lescalle har som regel en virkelig god balance mellem frugtkoncentration, finesse og struktur i sin ungdom. Den har Merlots klassiske indsmigrende karakter men vil helt klart have godt af lidt modning og ved servering i sin ungdom af en iltning på karaffel inden servering. Slottets typiske karakter med nuancer af kirsebær, mandler og bitter chokolade kommer fint frem i både duft og smag med en god sprødhed og en flot, lang eftersmag. Margaux karakteren finder man især i eftersmagen, som er meget delikat og lang. Igen er det frugtkarakteren, som er meget dominerende. Det er en vin, som man nærmest ikke kan lade være med at holde af. En virkelig god oplevelse til prisen! Den vil egne sig til alle kødretter især vildt eller lam eller evt. til ost.
  • Pakke á 0
    EAN 3458590031725