PINOT GRIGIO ØKO DOC VENEZIA FIDORA 2019 12,5% 75CL. HVIDVIN
Varenummer: 071142
.
DKK 119,00 / Fl.
DKK 95,20 ekskl. moms
Bestsellers i Hvidvin
  • 2019 PINOT GRIGIO ØKO
    DOC Venezia, Fidora
    Distriktet:
    DOC Venezia hører til i Veneto-regionen og er en forholdsvis ny DOC (2010), som dækker provinserne Treviso og
    Venedig. Distriktet udgør i alt ca. 1.280 ha. vinmarker, hovedsageligt beplantet med Chardonnay, Glera, Pinot Grigio
    og Verduzzo for de hvide og Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Raboso for de røde. De store variationer
    i både klima- og jordbundsforhold mellem den nordvestlige del af distriktet nær Dolomiterne og den sydøstlige del
    nær havet, giver store forskelle i dyrkningsforhold, og derfor også mange forskellige vinstilarter. Producenten betyder
    selvfølgelig også en del, men man kan blive overrasket med ganske spændende hvide, rosé, røde og mousserende
    vine.
    Producenten:
    Fidora har 160 ha. land fordelt på 4 ejendomme i henholdsvis Valpolicella (Monte Tabor), Valpolicella Classico
    (Tenuta Fraune), Valdobbiadene (Collagù) samt i Venetos opland (Civranetta). Kun ca. 100 ha. er tilplantet med vin
    for som noget helt unikt, er hver parcel beskyttet af et naturligt hegn af træer, buske og vilde planter. Dette tjener dels
    til at beskytte markerne mod naboernes brug af kemi og mod de til tider barske vejrforhold, dels til fremme af
    biodiversiteten og et rigt dyreliv.
    Det er i dag den unge generation med Emilio Fidora ved roret, som viderefører familiearven. Emilios farfar, Guido
    Fidora, konverterede allerede i 1974 til økologisk landbrug - som den første producent i Veneto iøvrigt. Den udbredte
    opfattelse var ellers dengang, at kemikalier var den ”rigtige” måde, hvorpå man kunne sikre et højt udbytte. Der var,
    på trods af at man i flere tusinde år forinden havde dyrket vin uden brug af kemikalier, ingen bøger eller studier om,
    hvordan man skulle dyrke vin uden brug af kemikalier, så Fidora lærte det gennem erfaring.
    Produktet
    Pinot Grigio-druerne til denne vin hentes på ejendommen Civranetta ved den historiske ”Via Annia” (nær , Laguna di
    Venezia), hvor Fidora har dyrket vin i mere end 100 år. Det var benediktinermunke, som i det 14. årh. omdannede en
    del af skoven til landbrug, og bl.a. plantede vinstokke i kvadratiske parceller, adskilt af grøfter – en dyrkningsform,
    som man har bevaret på Civranetta. Fidora omdannede dyrkningen på de 80 ha. vinmarker til økologi i 1974. De
    resterende 80 ha. på ejendommen er dækket af skov, krat, enge og damme, som sikrer en perfekt biodiversitet.
    Indflydelsen fra havet og kølige vinde fra de nordvestlige bjerge sikrer et stort temperaturskift mellem dag og nat.
    Dette giver en langsommere modning for druerne, men til gengæld god aroma, bid og finesse – ikke mindst til Pinot
    Grigio. Vinen er gæret på ståltanke og derefter modnet på sit ”lie” i ca. 7-10 måneder på samme type tanke, for netop
    at bevare den sarte balance i vinen
    Vinen har en flot gyldengrøn farve og lækre, aromatiske nuancer af vilde blomster, grønne æbler og citrusfrugter i
    duften. Man fornemmer allerede en god tørhed, sprødhed og finesse i glasset, og med lidt iltning kommer der mere
    komplekse, dybere, mineralske toner. I smagen er vinen dejlig tør og liflig, igen med spændende mineralske toner og
    stor personlighed. Sidst i smagen finder man en smule eksotisk karakter, som er helt klassisk for Pinot Grigio. Vinen
    kunne sagtens bruges som velkomstvin, men den helt perfekt til skaldyrs- og fiskeretter – kolde som varme, til
    asiatiske retter, eller retter med hvidt kød i lyse saucer.

  • EAN 8053369642062
    Pakket af 0