Mjød brygges normalt med honning, vand & gær. Her har vi skiftet vandet ud med kirsebærsaft, og det giver en både sød og frisk mjød med tydelig smag af kirsebær. Vores kunder er særligt glade for Kirsebær Mjød; den udgør derfor omkring 1/4 af vores samlede produktion. Og selvom kirsebærmjødhøjsæson er juletiden, så går den godt til alle årstider. Som den eneste af Mjødladens mjød, kan Kirsebær Mjød nemlig nydes kold, tempereret & varm:
-Nyd den kold med isterninger på en varm sommerdag. -Nyd den stuetempereret til desserten. -Varm den op til 40 grader og nyd den efter en frisk gåtur.
Mjødcocktail:
Kirsebær og Spice Rom - By Kenlen Held
2 cl Barcardi Spice Rom 6 cl Kirsebær mjød
Byg i et Lowball glas over is, garner med et twist af orange og en stang kanel