THE GUESSER WHITE BIO MCLAREN VALE PAXTON VINEYRADS 2018 11,5%

THE GUESSER WHITE BIO MCLAREN

Mere information
  • Druesammensætning:
    Chardonnay
    Pinot Gris
    Sauvignon Blanc
    Producent: Paxton
    Distriktet: McLaren Vale
    Navnet The Guesser er inspireret af David Paxtons ungdomsår, hvor han klippede får og blev kaldt Guesser, som var navnet på den, der vurderede og sorterede skindene. I dag er firmaets Cellar Door butik indrettet i en tidligere fåregård. Med Guesser ønsker man hos Paxton at vise, hvilken fylde, frugtkoncentration og harmoni man kan opnå med sunde druer, produceret efter biodynamiske principper.

    The Guesser White er sammensat af druesorterne Pinot Gris, Sauvignon Blanc og Chardonnay (i nogle årgange også Traminer), som høstes om natten, hvor det er køligt, og hvor sukker-syrebalancen i druerne er optimal. Efter en let presning bliver mosten gæret køligt på ståltanke uden tilsætning af svovl. Til sidst bliver vinene fra de tre druesorter blandet og let filtreret inden en tidlig aftapning for at bevare vinens umiddelbarhed, aroma og frugt.

    The Guesser White har en flot, blank, lysgylden farve. Duften er åben og frisk, med nuancer af citrusfrugter, vilde blomster og hvidt peber. Smagen er sprød med toner af eksotiske frugter som grape, litchi, kiwi og passionsfrugt. En meget liflig og appetitvækkende vin. Serveres som aperitif, til salater, skaldyr eller fiskeretter i lyse saucer.
  • Pakke á 0
    EAN 0858787000399