Hermitage Blanc Le Chevalier de Sterimberg er lavet på Marsanne og Roussanne som er håndplukket og transporteret til kælderen i små kasser af 20 kg. Både gæringen og den malolaktisk gæring med hyppige omrøringer foregår på træfade. Vinen bliver derefter modnet i op til et år på de samme træfade.
Le Chevalier de Sterimberg har en blank, let gylden farve og duften er meget kompleks med sødmefulde toner af honningkage, krusemynte, honning og eksotiske frugter. Træet er meget flot integreret i vinen, og efterlader nuancer af vanille, karamel og ristede mandler i smagen. Vinen har en god fedme og stor dybde og slutter enormt delikat og frisk i munden. Vinen giver en stor oplevelse og er et fremragende eksempel på harmoni mellem frugtsødmen og friskhed.
Serveres med hummer, pighvar, kalvekød med hvide saucer...