PdC by Agger er opkaldt efter vinbondens hustru, Charlotte. PdC står for Pinot de Charlotte, da det var hendes idé, at Agger VIN skulle forsøge at fremstille en hedvin som den franske hedvin, Pineau des Charentes.
Den første hedvin i serien hedder PdC by Agger RAV. Den har allerede vundet international berømmelse, da den vandt guld ved verdens største vinsmagningsevent, Austrian Wine Challenge, i Wien, Østrig i 2020.
Fælles for dem alle er alkoholprocenten og en behagelig sødme.
De er fremragende som aperitif på en isterning.