NORMANNER MJØD 10% 75CL.
Varenummer: 071638
.
DKK 199,00 / Fl.
DKK 159,20 ekskl. moms
  • Æblevin + mjød = Ren nydelse!

    Normanner Mjød 10 % alkohol

    Der er en grund til at Mjødladens Normanner Mjød er populær blandt vores kunder: Den er god.
    Friskpresset æblemost føres gennem samme brygproces som Mjødladens mjød - op til ca 6% alc.vol, og så har vi en syrlig vin med søde noter, som vi sidenhen blander op med friskbrygget Lager Mjød på ca 6% alc.vol. Det blandede bryg gærer herefter videre til 10% alc.vol. Resultat: En af vores mest populære mjødvarianter.

    Normanner Mjød er i virkeligheden en bjórr. 60% af startsukkerindholdet skal stamme fra honning, hvis produktet skal klassificeres som mjød; i Normanner Mjød ligger tallet på omkring 50%. Bjórr er en blanding af mjød og frugtvine.

    Normanner Mjød har en frisk og syrlig smag af æble kombineret med honningens sødme - et perfekt valg til en iskold sommerdrik. Mjøden er også særdeles velegnet som kødglasering  - og smagen af honning og æble anes også efter en tur på grillen!

     

    Mjødcocktail:

    Viking Stone Fence - By Jakob Elbæk

     

    6 cl rye whiskey (i dette tilfælde Old Overholt Rye, vælg gerne en rye i den lidt sødere ende. En canadian whiskey bør også kunne bruges)

    12 cl Mjødladen Normanner Mjød (man kan nøjes med 10 cl - og derved mere danskvand - hvis man ønsker en lidt lettere, både hvad angår alkohol og intensitet, cocktail)

    1 dash Angostura Bitters (ikke et must, men det runder cocktailen af på fabelagtig vis)

    Neutral Danskvand

    Is

     

    Mix rye whiskey, mjød og Angustura Bitters i et highball el. collins glas med is, rør indtil glasset begynder at føles koldt. Top af med danskvand.

     

    Hvad får man ift. en traditionel stone fence med cider? En skarpere æblesmag samt mjødens honningbase og let vinøse toner. Hvor en traditionel stone fence, af mange (herunder undertegnede) beskrives som ”smagen af efterår”, så smager en viking stone fence til sammenligning som sensommerens sidste lune dage.

     

    Velegnet til mad (primært grillmad) og som aperitif/velkomstdrink, Kan nemt skaleres op til kande størrelse, så længe man tilsætter nok is til at isen ikke smelter for hurtigt og udvander cocktailen.

     

    Vinland Old Fashioned - By Jakob Elbæk

     

    6 cl Kentucky straight bourbon whiskey

    6-8 cl Mjødladen Normanner Mjød (alt efter hvor fremtrædende man ønsker at whiskyen skal være)

    2 dash Peychaud's Bitters

    Is

    (Ønsker man cocktailen sødere kan op til 2,5 cl sukkersirup tilsættes)

     

    Whiskey, mjød og Pechaud's Bitters (og evt. sukkersirup) shakes med is og straines i et afkølet coupeglas el. en champagnefløjte. Pynt evt. med et par dessertkirsebær på en tandstik eller en skive tørret æble.

     

    En fløjlsblød aromatisk whiskey cocktail med sprøde æblenoter. Vil man have den som en mere traditionel old fashioned, kan den mixes over is i et old fashioned eller double rocks glas, men personligt synes jeg at samspillet mellem whiskey og mjød fungerer bedst hvis den shakes.

     

    Velegnet til gode stunder, i stille eftertænksomhed eller fortrolig samtale, foran pejsen i en blød lænestol.

     
  • EAN 100403
    Pakket af 0