River Retreat tager sit navn efter de sårbare vådområder i det sydøstlige Australien, og for hver flaske solgt, giver man et bidrag til at bevare det unikke økosystem.
River Retreat Pink Moscato er lavet på 52% Muscat Blanc, 47% White Frontignac (Moscato) og 2% Rubired fra Murray Darling i New South Wales. Druerne høstes ved kølige temperaturer om natten eller i de tidlige morgentimer. Den røde druesort Rubired gennemgår en kort skindkontakt, som giver vinen dens sarte pink farve. Mosten afkøles og gæres i lukkede ståltanke (derved den perlende karakter), indtil den ønskede sødmegrad (92 g./l. restsukker) og alkoholprocenten (7%) er opnået. Gæringen stoppes ved nedkøling og vinen bliver umiddelbart herefter klaret og aftappet.
River Retreat Pink Moscato har en sart, pink farve. Duften er umiddelbar, aromatisk og frisk med nuancer af jordbær, hindbær, ananas og stenfrugt som abrikos og fersken. Vinens friskhed og perlende stil giver god modvægt til frugtsødmen. Den er harmonisk og appetitvækkende og en glimrende ledsager til krydrede asiatiske retter, eller til salater med tropiske frugter. Den er også god til aperitif eller til desserter som fx frugttærter.